Det gamle vandtårn bliver et nyt vartegn for Højer
Sønderjyske ildsjæle har meldt sig på banen for at få støtte til at gøre deres ideer til virkelighed gennem Realdanias ildsjælekampagne. Ansøgningsrunden, som netop er afsluttet, har fået 11 ildsjælegrupper fra Sønderjylland til at byde ind med idéer, der kan skabe udvikling, sammenhold og bedre livskvalitet lokalt. De sønderjyske ansøgninger konkurrerer nu med frivillige kræfter fra resten af landet om at få del i de 12,5 mio. kr., som er afsat. Resultatet bliver offentliggjort i løbet af marts.
Hvad enten det handler om at bevare en vigtig historisk bygning, forskønne gaden eller skabe nye, grønne åndehuller midt i byen, er ildsjælene med til at skabe gode rammer for livsudfoldelse både i byen og på landet. Ildsjælsprojekter bygger på virkelyst, passion og ægte omsorg for steder og mennesker, og over hele landet arbejder tusindvis af mennesker hver dag frivilligt for det, de brænder for. Ildsjælene ser byens blinde pletter, de løser problemer, som det øvrige samfund ikke har ressourcer til at tage sig af, og for små midler skaber de ofte store forandringer.
Med Byggeriets Ildsjæle vil Realdania gerne støtte op om denne indsats, og målet med kampagnen er derfor at fremme ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn og glæde for de lokalsamfund, hvori projekterne indgår.
Stærkt lokalt engagement
Gennem to ansøgningsrunder har frivillige ildsjæle kunne søge støtte til at føre deres idéer ud i livet. En ny ansøgningsrunde er nu afsluttet, og Byggeriets Ildsjæle har modtaget i alt 218 ansøgninger fra hele landet – heraf altså 11 fra Sønderjylland. Med bistand fra et fagligt bedømmelsesudvalg udvælger Realdania nu op mod 30 projekter, der skal deles om de 12,5 mio. kr., som er afsat. Resultatet bliver offentliggjort i løbet af marts, og Christian Andersen, projektleder i Realdania, ser frem til at udvælge vinderne blandt de mange indkomne idéer:
”Sønderjylland er et område, hvor vi i Realdania tidligere har støttet mange, vellykkede projekter. Og vi ved, at der her findes et stærkt engagement lokalt, som fører gode resultater med sig. Vi glæder os nu til at dykke ned i de mange ansøgninger med gode bud på, hvordan man kan skabe mere livskvalitet i lokalmiljøet,” siger Christian Andersen.
Skulderklap til ildsjæle i Skovlund, Bovlund og Højer
Kampagnens første ansøgningsrunde blev gennemført sidste år, og i alt modtog 32 projekter samlet 12,5 mio. kr. i støtte. De udvalgte projekter er nu i fuld gang med at blive realiseret. Fra Sønderjylland har Byggeriets Ildsjæle indtil nu støttet Kulturhus i Skovlund, en bålhytte ved Bovlund Forsamlingshus samt vandtårnet i Højer.
”Med projektet ’Fra vandtårn til vartegn’ er vi en gruppe borgere, der er gået sammen om at sikre, at vandtårnet bliver et aktiv til fælles bedste for hele byen og ikke mindst turisterne i området. Vi er nu i gang med at gennemføre en forundersøgelse, der kan skabe en samlet, bæredygtig vision for projektet, og senere skal vandtårnet indrettes som lokalt mødested og turistattraktion. Støtten fra Byggeriets Ildsjæle har været afgørende for os, og vi glæder os til at se, hvilke nye sønderjyske projekter, der modtager støtte i anden ansøgningsrunde,” siger Finn P. Hansen fra Højer Vandtårn.
FAKTA
Byggeriets Ildsjæle er udviklet og gennemføres af Realdania. Kampagnen blev lanceret i 2011. Udover at støtte konkrete projekter er det målet at inspirere og kvalificere ildsjælenes arbejde og bygge bro mellem frivillige ildsjæle og professionelle samarbejdspartere. Derudover skal kampagnen fremme netværk og dialog, så der i fremtiden udvikles og gennemføres endnu flere, bæredygtige ildsjæleprojekter.
Byggeriets Ildsjæle indeholder to ansøgningsrunder, som begge nu er afsluttede. Realdania har afsat i alt 30 mio. kr. til kampagnen.
Om projekt ’Fra vandtårn til vartegn’
Højer er placeret godt 600 meter fra Vesterhavet, og syd for byen strækker det flade marsklandskab sig så langt øjet rækker. I dette flade landskab er det ikke svært at få øje på byens tidligere vandtårn, hvorfra man har udsigt ud over marsken, digerne og byen. Vandtårnet er bevaringsværdigt, men er ikke længere i brug og står i fare for forfald. De lokale ildsjæle i Højer Lokalråd kunne ikke lade stå til og blev hurtigt klar over at en ny anvendelse af tårnet er nødvendig for at sikre det mod nedrivning.
Med dette projekt aktiveres det gamle, bevaringsværdige vandtårn, så det kan indtage en ny rolle som byens vartegn. Først og fremmest gennemføres en forundersøgelse, der kan skabe en samlet, bæredygtig vision for projektet. Derefter indrettes vandtårnet, med det formål at skabe et mødested for byens borgere og en attraktion for tilrejsende turister.
Højers borgere står sammen om at sikre, vandtårnet bliver et aktiv til fælles bedste for hele byen og ikke mindst turisterne i området. Gennem en fælles aktiv indsats kan Højer på sigt få et nyt, markant vartegn og mødested.